Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub

Voksmøl

Opdrætsbeholder: Til opdræt af voksmøl kan man bruge en plastikbeholder med tætsluttende låg. Gennemsigtige slikbøtter der kan fås i næsten alle døgnkiosker er ganske brugbare.

I låget pålimes et meget fintmasket metal-net til ventilation. Det skal være metal, da voksmøllarverne har kraftige kæber der uden problem gnaver igennem evt. stof net. Man kan prikke huller i låget med en tynd nål (larverne er utrolig små lige når de er klækket), men et net er bedre, da man undgår fugtproblemer.

Fremgangsmåde: Man poder en beholder med voksmøl eller endnu bedre med larver der har forpuppet sig. I beholderen lægger man noget sammenkrøllet køkkenrulle eller

noget bølgepap møllene kan lægge deres æg i, samt foder til larverne. Lidt blomsterpollen eller en "foderkage" er fint, der skal bare være noget de første larver kan leve af, ellers vil de forsøge at komme ud af opdrætsbeholderen. Møllene vil lægge æg i div. revner og kanter i beholderen også i kanten mellem spand og låg, så undgå så vidt det er muligt at åbne låget indtil alle æg er klækket. Når man har podet kan man lade beholderen passe sig selv, da møllene ikke spiser noget.

Kulturen stilles lunt (ca. 25 grader) og mørkt, men husk jævnligt at kikke til kulturen da larverne kan sætte imponerende mængder af føde til livs.

"Foderkage"

1 kg. Havregryn

850 gram honning (to bøtter)

Pollen

Nektar

Vitaminer

Det hele blandes til en fast ikke for våd masse, Hvis man opvarmer honningen i mikroovnen bliver den flydende og det gør det meget lettere når havregryn og honning skal blandes. Pollen og vitaminer tilsættes efter behag.

Massen kan deles ud i passende portioner, der kan fryses til senere brug.

Husk!!!!!! Foderdyr er kun en tom skal. Det gælder om at fylde dem med div. "gode" sager. Sunde foderdyr giver også sunde dyr.