Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub

Arkiv - 2009 Nye og gamle nyheder

17-06-2009

Opdatering

Der er d.d. taget backup af sitet og vi har opgraderet Joomla fra 1.5.10 til 1.5.11.

Vi har tilføjet en programudvidelse der gør det muligt at vise videosekvenser på sitet.
Se det første eksempel i Havebassingruppens videogalleri (galleriet er senere nedlagt).


 03-06-2009

Forårstur

Selvom kalenderen siger sommer, holder VATK traditionen i hævd og afholder forårstur.

Lørdag den 6. juni, går turen til Hov Vig ved Nykøbing Sjælland.

Vi starter fra Bilka Slagelses parkeringsplads kl. 8.30, hvorefter vi kører mod Jyderup, hvor vi kl. ca. 9.10 holder ind på en rasteplads og spiser morgenbrød som klubben giver, og drikker kaffe/the som I selv tager med.

Derefter kører vi over Sanddobberne mod Nykøbing Sjælland, hvor vi ender ved Hov Vig, hvor vi tager vores madkurv, dafnienet og spand med låg med ud til bådehuset, hvor vi indtager vores medbragte mad. - Bagefter er der lejlighed til at fiske dafnier i Vigen, eller til at gå en tur over til fugletårnet, hvor der er en flot udsigt ud over Hov Vig og karvkolonien.

Sidst på eftermiddagen bryder vi op og kører hver til sit, forhåbentlig en dejlig oplevelse rigere.

Kort til rastepladsen ved Jyderup her.

Mødested: Bilka Slagelses parkeringsplads (ved varmecentralen).


17-05-2009

Klubakvarie-møder

Tirsdag den 19. maj samledes Akvariegruppen for at forberede klubakvariet, der skal være klubbens bidrag til DM-konkurrencen for klubakvarier i Ølby den 31. okt.

På dette møde blev plantesammensætningen fastsat, og strategien for de kommende møder drøftet.

Næste møde i rækken er søndag den 7. juni (se "Månedens møder")*

Mødet 19. maj var det første af en række "udenfor sæsonen-møder" hvor hovedformålet er at forberede og prøveopstille det akvarie, klubben stiller op med til DM i klubakvarier.

Gruppen vil gerne have så mange medlemmer som muligt med i projektet, så hvis du er interesseret i at være med, så henvend dig til Bjarne og/eller mød op på dette og de efterfølgende klubakvarie-møder.

Møde-tid og -sted vil kunne ses på siden "Månedens møder"*

* Månedens møder er ikke længere et aktivt link.


 08-04-2009

Projekt Klubakvarie

Nyeste projekt i Akvariegruppen er planlægning og opstilling af et klubakvarie, som efter planen skal deltage i DM for klubakvarier ved DAU Kreds 2-3's Akvadag, der finder sted 31. oktober 2009 i Karlemoseparkens festlokaler, Karlemosevej 73B.

Mads Christensen, Akvariefisken v. Vemmelev, har med stor velvillighed stillet et 250 liters Effektline-akvarium til vores disposition, ligesom han hjemtager de fisk og planter, som der skal bruges til akvariet.
Det er planen at vi på nogle projekt-møder her i foråret skal arbejde med at få gjort akvariet i stand og opsat med fisk, planter og dekorationsdele. Akvariet skal så stå som en "reklamesøjle" for klubben og Akvadagen i oktober.
Når akvariet har været med i konkurrencen, vender det tilbage til forretningen som udstillingsakvarie.


 06-04-2009

Klubtur til Fyn og Jylland

Søndag den 19. april har Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub arrangeret en tur/udflugt til to akvarieforretninger på den anden side af »Bæltet«.

Den første forretning der besøges er Fyns Akvarie Centrum, der er flyttet til helt nye lokaler på Slåenhaven 10, Odense NØ. Forretningen er på 360 kvm.

Når vi har set os mætte i Odense, går turen mod Jylland.

Hvilken forretning vi besøger i Jylland, aftaler vi på mødestedet før vi tager af sted.

Vi deles om udgifterne til bro og benzin.

Se mødetid og -sted under rubrikken Månedens møder*

* Månedens møder er ikke længere et aktivt link


 01-04-2009

Kredsmesterskaber

Der var desværre ingen deltagelse fra Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub ved årets hjemmebedøm-melseskonkurrence.
Derfor kan vi kun bringe resultatet af kredskonkurrencen, der blev afholdt søndag den 22. marts 2009.

Ved kredskonkurrencen deltog kun medlemmer fra Ølstykke Akvarieforening.

Resultatet af konkurrencen blev følgende:

Klase 2:

1. plads: Allan Olssen 82 point
2. plads: Ole G. Nielsen 80 point
3. plads: Peter Bach 76 point
4. plads: Karsten Frederiksen 72 point

Klasse 6:

1. plads: Peter Bach 88 point

Klasse 12:

1. plads: Peter Bach 89 point

Allan Olsen gik videre til DM i klasse 2.
Peter Bach gik videre til DM i klasse 6.
Peter Bach gik videre til DM i klasse 12.

Dommere ved kredskonkurrencen var Kenneth Björk og Timo D. Jensen.

Se billeder fra konkurrencen HER

DM-konkurrencen afvikles i weekenden 4.-5. april.


 24-02-2009

Hjemmebedømmelser 2009

Både Klub- og Kredsmesterskaber i hjemmebedømmelse afholdes i år på samme dag, nemlig søndag den 22. marts 2009.

Medlemmer der ønsker at deltage i mesterskaberne opfordres til at tilmelde sig straks, eller senest 12. marts.

Tilmelding skal ske til klubbens sekretær, Per kyllesbech Petersen på mail eller tlf. 25 88 33 54.

Gennemgang af bedømmelserne

Kredsen arrangerer en gennemgang af bedømmelserne søndag den 29. marts i Foreningshuset, Jernbanevej 16, 4300 Holbæk.

Se kort her

Arrangementet er for alle interesserede medlemmer af kredsens klubber/foreninger

Hvis du ønsker at overvære gennemgangen af bedømmelserne så giv os et praj på ovennævnte mail eller telefon.


 20-01-2009

Opdatering

Der er d.d. taget backup af sitet og vi har opgraderet Joomla fra 1.5.8 til 1.5.9.