Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub

19-12-2009

Kære modtager af
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklubs Nyhedsbrev

 


Året går på hæld, og bestyrelsen vil gerne benytte anledningen til at ønske alle medlemmer og Pragtsmerlingens annoncører
En rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 


Fotogruppen har her i efteråret udgivet en 2010-kalender med 12 flotte billeder af akvariefisk; den kan stadig bestilles, f.eks. ved at sende en mail til kassereren (Johannes Noval) eller sekretæren (HER). - Den koster 50,- kr. plus forsendelse.


Lige nu er vi ved at færdiggøre 2010-sæsonens første medlemsblad, der forventes udsendt i uge 53. - Kassereren har gjort status efter indbetalingsfristen for gentegning af medlemskabet er udløbet, og der er mange af medlemmerne, der har fornyet medlemskabet - en stor tak for det. - Nogle få har endnu ikke fået betalt kontingentet for 2010, men vi håber det er en forglemmelse her i den travle juletid, så vi ser frem til, at alle vore "gamle" medlemmer fornyer medlemskabet.


Bestyrelsen har flere aktiviteter i støbeskeen uden dog at have sat dato på dem endnu, men der er jo også de traditionelle aktiviteter, såsom fællesmøder, gruppemøder, havebassinmøder, forårstur og sommerfest at se frem til.
Af ekstra-tiltag kan du bl.a. se frem til et besøg hos storopdrætter og akvariegrossist-firmaet Credo med efterfølgende besøg i et par store akvarieforretninger i det nordjyske. - Der er også planer om at lave en lørdagstur til et par spændende akvarieforretninger i københavnsområdet. - Andre besøgsarrangementer er undervejs - mere om det senere.


Årets første mødeemner vil fremgå af medlemsbladet og møde-siden på klubbens hjemmeside på www.vatk.dk


Husk også årets sikre faste begivenhed, den ordinære generalforsamling, der finder sted mandag den 1. februar 2010.


Så meget i denne lille påmindelse fra klubben. – Skulle du/I ønske at blive taget ud af vor mailingliste, kan det gøres ved at sende en mail til klubben på nedenstående link.


Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub
v. Per Kyllesbech Petersen, sekretær