Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub

01-03-2011

 

Kære modtager af
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklubs nyhedsbrev


Så er årets 3. medlemsblad på vej ud til medlemmerne. - Generalforsamlingen er afholdt, og referatet derfra kan læses i det nye nummer (og på hjemmesiden).

 

Bestyrelsen har besluttet at droppe lokalet på skolen i Sørbymagle, og i stedet satse på hjemmemøder, dels hos bestyrelsesmedlemmer og dels hos medlemmerne selv.
Det sidste kræver selvfølgelig at der er nogen af medlemmerne der har lyst til at lægge hus til, og vise deres akvarier frem, for på den måde bidrage til at holde liv i klubben. - Derfor skal der da også lyde en opfordring herfra til medlemmerne om at give sig til kende, og rette henvendelse til en af kontaktpersonerne for at aftale et hjemmemøde.

Udover ovennævnte opfordring søger redaktøren stof til bladet, og ellers er der et par friske nyheder fra DAU med i bladet.

Selvom vi i har saltvand som tema, både i medlemsbladet og på månedens møde, skal vi alligevel opfordre medlemmerne, uanset om de er til fersk- eller saltvand, om at komme og besøge Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.; det er den 17. marts. - Vi skal godt nok se på Franks store saltvands-akvarium, men snakken plejer som regel at handle om meget andet end det mødeemne der er planlagt på hjemmemøderne. - Så mød bare op - også selvom du "kun" er til almindelige selskabsakvariefisk, maller eller cichlider.

Som noget nyt har vi besluttet at indføre tilmelding til møderne - dels fordi der nogen gange kan være trangt med pladsen dér hvor vi holder møde - dels for at værterne har mulighed for at købe ind, så der kan serveres kaffe/te og evt. lidt kage på mødet. - Til mødet hos Helle og Frank er tilmeldingsfristen den 14. marts.

Bestyrelsen har iøvrigt besluttet at yde et tilskud til alle der lægger hus til et hjemmemøde på 20 kr. pr. fremmødt, til dækning af udgifterne til kaffe/te m.v.

Hvis du lige står og mangler en ny slags foder til dine krævende fisk, så prøv at se Bjarnes annonce på side 7. - Det kunne måske være noget for dig med en vandloppekultur.

Vi håber at vi i næste medlemsblad kan præsentere sommerens havebassin-møder, selvom det er vanskeligt at få aftaler i stand så tidligt på året. Derfor skal vi da også opfordre Jer med særlig interesse for havebassin, til at bidrage med en fremvisning af Jeres bassin, eller med en adresse på én I kender, der vil vise gruppen sit havebassin.

Vi håber du/I tager godt imod denne lille hilsen fra klubben. – skulle du/I ønske at blive taget ud af vor mailingliste, kan det gøres ved at sende en mail til klubben på nedenstående link.

Afmelding af nyhedsmail


Med venlig hilsen
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub
v. Per Kyllesbech Petersen, sekretær