Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub

16-05-2013 - 2

16-05-2013

 

Kære modtager af

Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklubs Nyhedsbrev

 

Vi har modtaget nedenstående invitation fra Ølstykke Akvarieforening, som vi hermed videresender til Jer.

 

Hvis I ønsker at deltage i turen skal I henvende Jer direkte til Ølstykke Akvarieforenings sekretær, Kim Nilsson på mail og iøvrigt følge de instruktioner der fremgår af invitationen.

 

Her er invitationen fra ØAF:

"Så prøver vi en bustur mere.

Som det vil være de fleste Sjællandske akvarieforeninger bekendt, gik Ølstykke Akvarie Forenings bustur sidst i februar ikke helt som planlagt, og vi gik glip af besøget hos Fyns Akvarie Centrum.

Turens forløb har dog ikke afskrækket foreningens bestyrelse fra at lave en ny aftale med Fyns Akvarie Centrum og denne gang også med Tropeland i Skanderborg. Begge butikker byder på både ferskvand og saltvand og vil sørge for at der så hvidt muligt er fyldt godt op i akvarierne når vi kommer på besøg.

For at opnå større sikkerhed for at overholde vores aftale med de to butikker, og ikke mindst undgå at tilbringe unødigt lang tid i en bus der ikke kan køre, har vi denne gang lavet aftale med et selskab som leverer både en nyere bus og en chauffør.

Desværre medfører den større sikkerhed for problemfri transport både ud og hjem, til den planlagte tid, naturligvis større udgifter til leje af bus med chauffør, og prisen for deltagelse bliver denne gang 350,- kr. pr. deltager.

Denne gang starter vi lørdag den 15. juni 2013 kl. 08:00 fra Ølstykke. 
Herfra går turen til Tropeland i Skanderborg (www.tropeland.dk) hvor vi forventer at være fremme senest kl. 12:00.
Ligesom sidst sørger vi for opsamling på en eller to frakørsler på Vestmotorvejen (E20).
Efter et par timer kører vi videre mod Odense hvor vi forventer at være fremme hos Fyns Akvarie Centrum (www.fynsakvariecentrum.dk) omkring kl. 16:00. Her bruger vi igen et par timer før bussen kører tilbage til Sjælland, og vi forventer at være tilbage i Ølstykke senest kl. 20:00.

Tilmeldingsfrist og deltagerindbetaling:

Tilmelding sker ved at besvare denne e-mail senest søndag den 9. juni 2013, med oplysning om hvor mange i ønsker at deltage og oplyse bådefornavn og efternavn samt telefonnummer til jer.

Sidste frist for deltagerindbetaling (der som udgangspunkt ikke kan tilbagebetales) er mandag den 10. juni 2013
Indbetaling for deltagelse på turen kan ske på to måder:
1 – kontant til foreningens kasserer Henrik Emanuel (kan evt. ske ved foredraget i Ølstykke den 26. maj 2013)
2 – bankoverførsel til foreningens konto: Reg. 1551 konto 3434348455 (HUSK at overføre pengene senest torsdag den 6. juni 2013 hvis I anvender et andet pengeinstitut end Danske Bank)

Vi ser frem til en hyggelig udflugt hvor vi besøger et par af de store akvariebutikker ikke ligger ”lige om hjørnet”.

P.s. Sidst vi tilbød pladser i bussen, var der desværre nogle tilmeldinger der ikke nåede frem til os. 
Derfor: Hvis I ikke modtager svar på tilmelding i løbet af et par dage, så send en SMS til undertegnede på 25665866 - så finder vi ud af "hvor kæden er hoppet af".

På foreningens vegne
Kim Nilsson
(sekretær)
Ølstykke Akvarieforening

www.3650fisk.dk"

 

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er medlem af Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub eller fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet via klubbens hjemmeside. 
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det på nedenstående link.

Afmelding af nyhedsmail

 

 

Med venlig hilsen

Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub

v. Per Kyllesbech Petersen, sekretær