VATK – 01-10-2013
Kære modtager af
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklubs Nyhedsbrev
Denne måneds udgave af Pragtsmerlingen er på vej ud til medlemmerne.
Bladet er et temanummer omhandlende en gruppe guramier der i deres naturlige habitater er truet, eller meget truet.
Det er de såkaldte "lakridsguramier" Parosphromenus. - Slægten omfatter p.t. 20 arter.
Artiklerne i bladet er kommet i stand efter Helene Schoubyes foredrag på Regionens Akvadag i september, og det er Helene Schoubye der har stået for artiklernes indhold. Billedmaterialet er dels hendes eget; men hun har også formidlet kontakt til Johnny Jensen, AkvarieFoto.dk, samt en af mændene bag det internationale Parosphromenus Project Oliver Perrin, der begge har givet lov til at vi kunne bruge nogle af deres billeder i artiklerne.
Se Helene Schoubyes egen hjemmeside HER
Månedens møde foregår hos Frank og Helle.
Franks store interesse er saltvand. - Han har for nyligt ændret sin akvariebelysning til LED-lys. - Vi skal høre om hans erfaringer med dette og se hans saltvandsakvarium på omkring 1100 liter.
Frank eksperimenterer også med opdræt og hjemmedyrket foder.
Derudover er der hyggesnak omkring kaffebordet.
Der er tilmelding til Frank senest mandag den 14. okt. på sms eller tlf. 50469700 eller på mail.
SMS tjeneste
Vi er i gang med at samle mobilnumre blandt de medlemmer der gerne vil have en sms tilsendt når en tilmeldingsfrist er "op over", eller der er et arrangement, f.eks. en fodertur, der ikke kan nå at blive annonceret.
Send en sms til Per på tlf. 25 88 33 54, hvis du vil være med i denne tjeneste (gælder kun for medlemmer).
Akvariemessen i Køge
Ved annonceringen i medlemsbladet af Køge Messen, er tidsrummet for messen desværre røget ud.
Køge Akvariemesse afholdes søndag d. 27. oktober fra 10-16 i Køgehallerne, Ved Stadion 2, 4600 Køge.
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det på nedenstående link.
Afmelding af nyhedsmail
Med venlig hilsen
Vestsjællands Akvarie- og Terrarieklub
v. Per Kyllesbech Petersen, sekretær